Job og karriere hos Jackie Phillip & Co. Advokatfirma

Ledige stillinger

Hos Jackie Phillip & Co. Advokatfirma gør du karriere i et miljø med teamånd, drive og et højt fagligt niveau.

Vi er ambitiøse, stiller store krav til hinanden, sætter klienten i centrum, og samtidig lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder skal have plads til at udfolde sit eget særlige talent.

Vi ansætter løbende dygtige medarbejdere. Vi har krav om et højt fagligt niveau og personlige egenskaber som grundighed, arbejdsglæde, loyalitet og engagement.

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os. Du skal sende den til jp@jackie-phillip.dk. Sørg venligst for, at medsende relevant dokumentation, herunder som minimum opdateret CV (inkl. foto), karakterliste og evt. referencer/anbefalinger.

Vi søger pt. følgende medarbejdere:

Til vores advokatkontor i København søger vi pt. følgende kandidater hos Jackie Phillip & Co. Advokatfirma.


Dygtig og serviceminded praktikant (Intern) søges:

Vi søger pt. 1 praktikant (Internship piccoline / piccolo). Der vil senere være mulighed for fastansættelse i firmaet. Du er under en længerevarende uddannelse, evt. i startperioden, eller har et sabbatår efter studentereksamen, skal ind på jura via kvote 2, og du skal have et interessefelt, der matcher kontorets profil, se nærmere på www.jackie-phillip.dk/virksomheden/om-virksomheden/ – Praktikforløbet giver dig yderst nyttig viden og praktisk erfaring i forhold til studiet.


Dygtig og serviceminded stud jur. søges:

Din profil er:

  • Du er netop blevet BA, eller bliver BA til sommer.
  • Det er et krav, at du har haft et andet studiejob tidligere, gerne piccoline på advokatkontor. Medsend reference!
  • Du er faglig dygtig og velfunderet i de formueretlige fag.
  • Du har interesse og tager gerne kursusfag i fast ejendom og selskabsret (formueretlige fag).
  • Du er præsentabel, serviceorienteret samt ansvarsfuld.
  • Du er loyal og selvigangsættende.
  • Du skal have ordenssans og arbejde struktureret.
  • Du er udadvendt og har en positiv indstilling.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Du er energisk og heller ikke bange for at tage fat ved fysisk arbejde.
  • Du er vant til at arbejde med PC, og har kendskab til Office-pakken.


Vi tilbyder:

Der vil være tale om et ansættelsesforhold med gode og fleksible ansættelsesvilkår, og hvor du får ansvar. Endvidere er der med ansættelsesforholdet mulighed for at blive en del af et ungt team og kultur, hvor vi skal tjene penge, og levere 100 % fagligt korrekt sagsbehandling, samt god service til klienterne, men hvor vi også har det sjovt, og omgår hinanden i en uformel tone. Sluttelig bør det nævnes, at rammerne for kontoret er øverste etage i en fredet palæejendom nær Amalienborg Slot indrettet i lys og moderne stil med moderne kunst.

Arbejdstid: Til at starte med ca. 1 vagt om ugen, kl. 09.00 – 16.30, senere 2 vagter pr. uge.


Specialeskrivende BA jur., der gerne vil være advokatfuldmægtig søges:

Med en erhvervsretlig og fast ejendomsretlig profil søger vi 2 studerende, der skal til at påbegynde specialeskrivning til sommer. Imens specialeskrivning pågår, tilbyder vi internperiode på kontoret herunder 3 hverdage ugentligt, således der er tid til specialeskrivning. Intern- og specialeskrivningsperioden løber således sideløbende over 6 måneder, og der opnås praktisk erfaring samtidig som fundament til det kommende job som advokatfuldmægtig. Du skal have erfaring som stud. jur. fra tidligere og et brændende ønske om at blive advokatfuldmægtig efter endt specialeskrivning, samt et fagligt godt fundament i selskabsret og fast ejendom. Der sigtes således efter et ansættelsesforhold som advokatfuldmægtig efter endt internperiode.

Der stilles naturligvis krav om gode faglige kvalifikationer, herunder eksamensresultater. Endvidere er det en fordel, hvis kandidaten har et godt netværk, der på sigt kan udnyttes forretningsmæssigt.

Den senere ansættelse som advokatfuldmægtig vil danne grundlag for et ansættelsesforhold med gode vilkår, og der er med ansættelsesforholdet mulighed for at blive en del af et ungt team og en kultur, hvor vi skal tjene penge, og levere 100 % fagligt korrekt sagsbehandling, samt god service til klienterne, men hvor vi også har det sjovt, og omgår hinanden i en uformel tone. Sluttelig bør nævnes, at rammerne for kontoret er øverste etage i en fredet palæejendom nær Amalienborg Slot, indrettet med spændende kunst i en lys og moderne stil.

Arbejdstid: Se ovenfor.