Nyeste trends om konkurskarantæne fra Advokat Jackie Phillip & Co.

Det her er andet blogindlæg om konkurskarantæne og en fortsættelse af det tidligere indlæg af den 22. marts 2020, herunder vil nærværende blogindlæg være en uddybning og det nyeste retspraksis på området.

Igen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at såfremt kurator har indgivet en konkurskarantæne mod dig, skal du straks tage fat i en advokat med erfaring inden for denne type sager, som kan repræsentere dig.

Indgiver du ikke svarskrift inden for 14 dage, vil du som udgangspunkt modtage en konkurskarantæne på 3 år, hvor du hverken kan deltage i direktionen eller bestyrelsen i kapitalselskaber, altså selskaber som ApS, A/S og P/S.

Jackie Phillip & Co. Advokatfirma har omfattende erfaring inden for konkurskarantænesager og har et stort antal frifindelser i porteføljen.

Ring straks kontoret, hvis kurator har indgivet stævning mod dig; 31310010, eller på mail advokatfirma@jackie-phillip.dk

Personer som kan få pålagt konkurskarantæne i henhold til konkurslovens § 157

For det første skal erhvervsvirksomheden være gået konkurs. Dette gælder både kapitalselskaber, men også personlige selskaber i form af f.eks. enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber (I/S).

For det andet er det alene personer som inden for 1 år før konkursens indtræden (dekretdagen) har deltaget i selskabets ledelse. Dette selvom man har solgt sit selskab videre, og det var de nye ejere og ledelse, hvor konkursen indtraf.

I kapitalselskaber er det kun medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, som kan blive pålagt konkurskarantæne. I personlige selskaber er det ejerne (de fuldt ansvarlige deltagere), som kan blive pålagt konkurskarantæne.

Stråmænd og de facto ledere

Det er som udgangspunkt groft uforsvarlig forretningsførelse at deltage som stråmand i et selskabs ledelse eller deltage som skyggeledelse, hvor man faktisk og reelt driver selskabet men sætter andre personer ind i ledelsen, for ikke at blive set. Begge vil dele vil altså kunne medføre konkurskarantæne.

Hvorvidt man bliver anset som en del af ledelsen, er som udgangspunkt, hvad der er oplyst på Erhvervsstyrelsens Centrale Virksomhedsregister (CVR.dk). Man bruger dagen, hvor afregistreringen fandt sted. Det betyder, at hvis man er udtrådt som ledelsesmedlem i et selskab, men ikke har fået det registreret, vil man fortsat kunne få en konkurskarantænesag efter sig. Det er derfor vigtigt, at afregistrere sig som ledelsesmedlem så hurtigt som muligt efter sin udtræden.

Man kan dog også blive anset som en del af selskabets ledelse, hvis man har haft den reelle ledelse i selskabet. I den bedømmelse, vil retten blandt andet lægge vægt momenter, som:

  • fuldmagtsadgang til Selskabets bankkonto,
  • instruksbeføjelsen over selskabets ansatte,
  • kontakten med tredjemand på vegne af selskabet,
  • kompetencen til at indgå større og væsentlige aftaler (tegningsretten), og
  • man havde en person over sig, som traf de endelige beslutninger.

Vi har netop vundet en sag hos Retten i Hillerød, BS-52894/2019-HIL. Et af hovedpunkterne i sagen omhandlede, hvorvidt klienten havde været en del af selskabets ledelse eller ej. Kurator argumenterede for, at vores klient (Sagsøgte) havde haft den daglige ledelse i selskabet samt instruktionsbeføjelsen over de ansatte.

Vi argumenterede blandt andet for, at han havde haft den daglige ledelse på selve driftsstedet, når ejeren/direktøren ikke var på kontoret, og at det ansvar vores klient havde ikke skulle forstås i henhold til det selskabsretlige ansvar, men derimod som bestyrer af en bar, hvorfor han ikke havde kompetencen til at indgå større aftaler mv. Retten fandt på grundlag af vores forklaring, at klienten ikke havde været en del af ledelsen, hvorfor han blev frifundet. Sagen er kæret til landsretten.

Er man uden sit samtykke blevet registreret som stråmand, har man bevisbyrden for, at man ikke selv har gjort det. Oplever man sådan en registrering skal man hurtigst muligt afregistrere sig på CVR.dk og politianmelde hændelsen, herunder det manglende NemID. Det kan anbefales at gemme både politianmeldelsen og afregistreringen.

Selskabsoverdragelse og ny retspraksis

Som tidligere fortalt kan man godt få pålagt konkurskarantæne, selvom man på konkurstidspunktet ikke længere ejer eller deltager i ledelsen i selskabet. Man vil dog kun blive bedømt for den periode, hvor man var en del af ledelsen.

Vi ser dog en klar tendens, hvor retten dømmer, at man reelt ikke udtrådte af selskabet, selvom man havde overdraget det til den nye ejer (proforma). Dette skyldes, at selvom man med den nye ejer af selskabet har aftalt, at det er ham, som har ansvaret for at foretage alle nødvendige registreringer ved overtagelse, er det i sidste ende ens eget juridiske ansvar overfor myndighederne, at oplysninger er korrekte. Oplysningerne er blandt andet:

  • registrering af nye ejere og ledelse på CVR.dk,
  • overdragelsesaftale, samt
  • ophør af fuldmagt til selskabets bankkonto og adgang til skattemappen.

Derudover ses der en klar tendens vedrørende den overleverede bogføring, hvor retten lægger vægt på, om den tidligere ledelse kan dokumentere, at de har overleveret selskabets bogføring til den nye ledelse. Derfor er det meget vigtigt, at man får en underskrevet kvittering for overlevering af bogføringen.

I en sag vi har vundet ved Retten i Sønderborg, BS-37077/2020-SON, og efterfølgende stadfæstet hos Vestre Landsret, BS-23173/2021-VLR, var et af hovedpunkterne, hvorvidt klienten (Sagsøgte) havde overdraget selskabet reelt eller proforma, og drevet det videre.

Her havde vi argumenteret for, at der var foretaget de korrekte registreringer på CVR.dk, at klienten ikke havde deltaget i selskabets drift efter salget, at den nye direktør havde overtaget ledelsen og forestod kontakten med tredjemand og forretningspartnere, og at direktøren havde modtaget bogføringen, hvilket også blev understøttet af overdragelsesaftalen, mailkorrespondancer og til dels revisorens forklaring i retten. På denne baggrund fandt retten, at overdragelsen havde været reel, og at det ikke var bevist, at bogføringen ikke var videregivet.

Det er derfor meget vigtigt, at få dokumentation for overlevering samt foretage de relevante registreringer, så snart det er muligt.

Skattegæld – indberetning og afregning

I mange konkurskarantænesager lægger retten selvstændig vægt på, om SKAT reelt er brugt som en kassekredit. Dette sker i praksis ved, at selskabet i en længere periode undlader at indberette og afregne skyldige skatter og moms. Herved kan selskabet betale sine andre kreditorer, ansatte og ledelsesmedlemmer på bekostning af SKAT. Dette anses dog som udgangspunkt for manglende betalingsvilje og misbrug af reglerne. Sker det i væsentligt omfang, vil retten normalt anse forholdet som groft uforsvarlig forretningsførelse.

Argumentet om at SKAT selvstændigt burde have taget kontakt til selskabet med skattegæld eller som ikke har indberettet skatter og moms, tillægges ikke vægt af retten. Det skyldes, at det er selskabets ledelse, som har ansvaret for at leve op til gældende skatte- og momslovgivning.

Er der derimod sket korrekt indberetning af skatter og moms men kun sket delvis betaling, er der retspraksis på, at det ikke i sig selv er groft uforsvarligt. Dette var tilfældet i Højesterets kendelse i U 2018.3543 H, hvor selskabet i næsten 2 år ikke havde afregnet skyldige skatter og moms, men da alt bogføring var overholdt, og selskabet havde været i dialog med SKAT, blev den ledelsen frifundet.

Koncernforbundne selskaber og konkurskarantæne

I konkurslovens § 157, stk. 3 er det bestemt, at såfremt man allerede har fået pålagt konkurskarantæne i et koncernforbundet selskab, kan man ikke få pålagt konkurskarantæne i et andet koncernforbundet selskab, så længe karantæneperioden ikke er udløbet. Dette gælder dog ikke, såfremt selskaberne ikke er koncernforbundne.

Vi for nyligt har haft en sag i Sø- og Handelsretten, BS-31618/2020-SHR, hvor vi dokumenterede, at klienten havde en konkurskarantæne fra et koncernforbundet selskab, hvilket medførte at kurator trak sin stævning tilbage og hævede sagen.

Det er derfor vigtigt at oplyse sin advokat om disse forhold, hvis man står i en ny konkurskarantænesag.



logo-footer