Højesteret

Højesteret: 3 tidligere ledelsesmedlemmer erstatningspligtige for 89 mio. dkk. hvor erstatningskravet var 185 mio. dkk.

Capinordic Bank-sagen handlede om erstatningsansvaret hos de tidligere direktion- og bestyrelsesmedlemmer i Capinordic Bank i forbindelse med deres ledelse af banken som gik konkurs under finanskrisen i 2008.

Sagen blev afgjort i Højesteret i 2019. Erstatningsansvaret vedrørte den generelle drift af banken samt 11 konkrete tabsgivende låneengagementer til bankens kunder.

Det var den første højesteretsdom mod de konkursramte bankers tidligere ledelse i kølvandet på finanskrisen. Derudover var det første gang, at Højesteret eksplicit fastslog, at det amerikanske princip ”Business judgment rule”, dansk: ”det forretningsmæssige skøn”, fandt anvendelse i Dansk ret vedrørende finansielle forhold.

Erstatningsansvaret for medlemmer af direktionen eller bestyrelsen er den almindelige culparegel. Det betyder, at man som udgangspunkt hæfter personligt og ubegrænset for sine uagtsomme handlinger og undtagelser i sit hverv, hvis det fører til et økonomisk tab for selskabet, kapitalejerne eller tredjemand.

Det forretningsmæssige skøn medfører, at ledelsen ikke er erstatningsansvarlig for økonomiske tab, såfremt ledelsen har truffet sine beslutninger på et loyalt og forsvarligt grundlag, medmindre det var åbenlyst for medlemmerne, at beslutningen ville medføre et økonomisk tab – om det var groft uagtsomt.

Der er altså to betingelser for, at det forretningsmæssige skøn finder anvendelse:

  1. Det loyale grundlag: Direktionen og ledelsen skal være loyale over for det selskab de sidder i ledelsen i. Beslutningerne skal træffes på baggrund af hensynet til bankens/selskabets interesser. Direktionen og ledelsen må altså ikke træffe beslutninger ud fra hensyn til deres egne private eller andre selskabers interesser, og
  2. Det forsvarlige grundlag: der er tilstrækkeligt med oplysninger til, at direktionen og ledelsen kan træffe sine beslutninger på et oplyst grundlag.

Der er altid tale om et konkret skøn, om betingelserne er opfyldt eller ej. Capinordic Bank-sagen fastslog Højesteret, hvilke typer af oplysninger som kan indgå i betingelsen om det forsvarlige grundlag ved bankens lån- og kreditgivning. Oplysningstyperne kan inddeles i fire typer, og er:

  1. formålet med lånet,
  2. låntagers økonomiske forhold,
  3. den stillede sikkerhed, og
  4. kundens evne til at drive virksomhed, herunder i lyset af den almindelige økonomiske konjunktur.

Det er særligt betingelserne om det loyale grundlag og det forsvarlige grundlag, som domstolen vurderer. Derimod vil domstolen som udgangspunkt ikke vurdere, hvorvidt skønnet som lå til grund for beslutningerne var korrekt eller ej.

Er de to betingelser opfyldt, vil det altså ikke medføre erstatningsansvar, selvom både skønnet ikke var korrekt, og det medførte et stort økonomisk tab.

Afgørelsen fra højesteret i Capinordic Bank-sagen

I Capinordic Bank-sagen kom Højesteret frem til, at banken ikke var indrettet eller drevet på en sådan måde, at der var et erstatningsansvar. Der var derfor behov for at lave en konkret vurdering af hvert låneengagement.

Ved ni af de 11 låneengagementer, var betingelserne for det forretningsmæssige skøn ikke opfyldt. Det medførte et erstatningsansvar på 89 mio. kr., mens det samlede erstatningskrav var på 185 mio. kr.

For betingelsen om det loyale grundlag, lagde Højesteret i sin vurdering om erstatningsansvar vægt på, at ledelsen havde truffet beslutninger baseret på hensynet til Capinordic Bankens koncernselskabers interesser.

Det viser altså, betingelsen om at ledelsens beslutning kun må træffes af hensynet til banken/selskabet, hvor direktionen og bestyrelsen sidder i ledelsen. Dette selvom beslutningen ville være god for koncernen som helhed.

For det forsvarlige grundlag lagde Højesteret vægt på, hvorvidt der var ved låneengagementerne var indhentet korrekte oplysninger om projektet, låntagernes økonomi og den stillede sikkerhed. Altså skønnet var korrekt foretaget af den tidligere ledelse.

Det var særligt oplysningerne om låntagernes likviditet og soliditet, samt størrelsen af den stillede sikkerhed, som Højesteret koncentrerede sig om og fremhævede i sin begrundelse.

For grov uagtsomhed lagde Højesteret vægt på, at der i et konkret udlånsengagement var forholdene sådan, at bankens ledelse vidste, at låntager var økonomisk nødlidende på bevillingstidspunktet, at oplysninger om låntagers økonomi var ca. 2 år gamle, at banken havde frigivet sit pant i en ejendom, og værdien af pantet i to udenlandske selskaber ikke var dokumenteret. Højesteret fandt på dette grundlag, at det var uforsvarligt for bestyrelsen at bevilge lånet.

Konklusion på afgørelsen i højesteret

Dette viser, at selvom bestyrelsen har foretaget et forretningsmæssig skøn og truffet en beslutning på dette grundlag, kan beslutningen være så uforsvarlig, at det medføre erstatningsansvar, personligt for ledelsesmedlemmet!

Det viser modsat også, at der netop indrømmes bestyrelsesmedlemmerne et skøn i visse sager, altså en margin til at skønnet kan være rigtigt eller forkert, men der er en margin til fejlskøn, som dog ikke er åbenbare forkerte.

Kan bestyrelsen eller ledelsesmedlemmet forsikre sig ud af dette ansvar? Ja og nej. Forsikringen er altid en god ide, men den vil ikke dække åbenbare forkerte beslutninger eller passivitet og et helt forkert forretningsmæssigt skøn.

Værd at vide om konkurskarantæne

I kølvandet på en sådan konkurs, og evt. erstatningssag, kan der også indledes sager om konkurskarantæne. Det betyder, at det tidligere ledelsesmedlem ikke i en vis periode, typisk 3 år, ikke må besidde nogle ledelsesposter, herunder direktørposter eller bestyrelsesposter.

Konkurskarantæne kan være byrdefuldt, hvis man besidder mange ledelsesposter i kapitalselskaber, idet man skal udtræde af dem alle.

Konkurskarantæne kan også pålægges en længere eller kortere periode, det er op til Rettens skøn. Bliver man mødt med en konkurskarantænesag, kan man få en advokat beskikket, modsat i en erstatningssag, der skal man selv engagere og betale en advokat.

Ovennævnte sag med Capinordic kørte i Højesteret, efter den havde været prøvet i Byretten og Landsretten.

Højesteret er Danmarks øverste domstol og derfor den øverste instans for den dømmende magt. I Danmark har vi to instansankesystemet, det vil sige, at man altid kan få prøvet sin sag igen med anke til Landsretten.

Højesteret behandler kun sager som er af principiel karakter, og man skal have tilladelse til at føre sin sag hos Højesteret.

Det betyder, at det er sager af offentlig interesse, hvor resultatet har stor betydning for hele eller dele af samfundet, eller hvor retstilstanden er uafklaret, og der er behov for at fortolke loven, hvor det kan skabe præjudikat for, hvordan man skal bedømme lignende sager fremover.

Advokat Jackie Phillip fik møderet for Højesteret i februar 2020, og kan derfor repræsentere sine klienter for alle domstole og være med til at ændre den danske retspraksis.

Write a comment:

*

Your email address will not be published.



logo-footer

                

Tilbage
Ring mig op
LinkedIn
Send email
Messenger
""
1

keyboard_arrow_leftPrevious
Nextkeyboard_arrow_right
FormCraft - WordPress form builder