
B.T – Alsidig advokat fylder 40 år i dag og så er han landmand i Nicaragua og restauratør sammen med Casper Christensen
Bragt i BT. – Tirsdag d. 17. juni 2014.
Jackie Phillip er både ejer af en moderne advokatvirksomhed, landmand i Nicaragua og restauratør sammen med komiker Casper Christensen
Jeg er klassisk med et tvist – som advokat af den klassiske skole på den hårde måde, hvor alle kompetencer tilegnes gennem hårdt arbejde, og hvor man skal fortjene enhver anerkendelse. Tilsat det tvist jeg selv har skabt, da jeg besluttede at etablere min egen virksomhed på et mere moderne grundlag, hvor måden vi rådgiver og servicerer vores klienter er langt mere progressiv og ledelsesstilen afslappet og i øjenhøjde
siger advokat Jackie Philip.
Jackie Philip blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1993, gik derpå videre til jurastudiet og blev senere advokatfuldmægtig hos Bech-Bruun Advokatfirma (Philip & Partnere).
Håndplukket
Det lå i kortene, at Jackie Phillip skulle være meget ung partner hos et af Danmarks ældste og største advokatfirmaer, Philip & Partnere (nu Bech-Bruun), hvortil han blev håndplukket af en af Danmarks store advokat-profiler, advokat Mogens Gaarden, som Jackie Phillip arbejdede tæt sammen med i fire år. Men i stedet valgte han at etablere sin egen advokatvirksomhed.
Snart fylder Jackie Phillip & Co. Advokatfirma fem år med speciale i Corporate Law – erhvervsrådgivning til små og mellemstore virksomheder bl.a. bestyrelsesarbejde, tvister, omstrukturering, immaterielle rettigheder, virksomhedens CSR politik, bank- og finansieringsret, lejeret, handel med fast ejendom.
Natklub og restaurant
Ved siden af advokatvirket driver Jackie Philip et investeringsselskab og har sideløbende også etableret sig som restauratør sammen med komiker Casper Christensen og natklub-teamet Simon Frank & Simon Lennet, og sammen står de bag bl.a. natklubben Sunday Club og Restaurant Congo.
Og så er Jackie Philip landmand i Latinamerika, hvor han med Søren Gade som bestyrelsesmedlem, har været med til at grundlægge et landbrugsprojekt i Nicaragua, som er blevet Mellemamerikas største enkeltproducent af rodfrugten tapioka samtidig med, at der er stort fokus på det sociale fundament for de lokale arbejdere og deres børn.
Søren Gade og Jackie Phillip mødte hinanden gennem velgørende arbejde i organisationen Støt Soldaterne & Pårørende.